SEJLERBOGEN - Kundskab giver sejlglæde


Vi har lavet SEJLERBOGEN for at give alle sejlere en kilde til udvikling.  Uanset hvilken slags sejlads du beskæftiger dig med, kan du blive en bedre sejler. Sejlerbogen giver dig værktøjerne.

Sejlsport er lettere og mere tilgængeligt end nogensinde før – både hvis du vil komme i gang, og hvis du vil udvikle dig videre. Men der har manglet en lærebog, som formidler sejlads på en tidssvarende måde.

Forrygende udvikling

Sejlsport har nemlig været igennem en forrygende udvikling. Det gælder ikke kun kapsejlads på topniveau - men de nye tider har sat tydelige spor hos alle sejlere, uanset om det er tale om tursejlads, kapsejlads på klubniveau eller jollesejlads. Nye både er let håndterlige og sikre, hvad enten de satser på komfort eller sportslige sejlegenskaber. Samtidigt er der udviklet udstyr – sejl, elektronik, tøj, sikkerhedsudstyr – som øger tilgængeligheden og glæden ved at sejle yderligere.

Let og uproblematisk

Alligevel opfattes sejlads stadig af mange som kompliceret og utilgængelig – noget som tager lang tid at lære, og som er svært at komme i gang med. Det er faktisk helt unødvendigt. I dag er det temmelig let og uproblematisk at komme i gang med at sejle. Og vil du udvikle dig videre som sejler, og opdateres på ny viden, så er der åbnet op for andre og større oplevelser på vandet.

Hele vejen
SEJLERBOGEN er kommet til verden for at øge tilgængeligheden, for at ønske nye sejlere velkommen. Den er også født med det formål at gøre det endnu sjovere at sejle, for dem som allerede er sejlere. Bogen går nemlig i dybden - i separate sektioner tager den for sig emner på et ganske højt niveau. Dermed er den også egnet for dygtige sejlere med mange års erfaring. Tanken er altså at den skal kunne bruges af sejlere på forskellige niveauer, og følge hver enkelt igennem deres udvikling hele vejen fra begynder til ekspert.

 

SEJLERBOGEN -  ISBN 978-87-994808-0-7

Betal med følgende kort

Facebook